Monday, August 21, 2006

forsøg på fokus

web_museum er Danmarks og verdens første online museum for webdesign. Museet vil gennem de største eksperter – designerne selv - præsentere webdesign gennem det bedst tænkelige medie – webbet selv.

web_museum er nødvendigt for at bevare og dokumentere et medie, der er vor tids vigtigste, men også mest flygtige. Forfatterne har deres biblioteker og malerne deres museer, men nutidens mest toneangivende formidlingsform mangler et rum til at skabe berettigelse for sit felt, til at udbrede kendskabet og til at inspirere kommende designstjerner.

I web_museum vil sammenstødet mellem to tilsyneladende uforenelige størrelser – web og museum – afføde et væld af nye formidlingsformer. Formidlingsformer, der vil være nødvendige fordi mediets mangfoldighed kræver mangfoldighed i formidlingen af det.

Men web_museum vil ikke være en grumset blanding af de to – det er ikke noget webseum. web_museum vil være web og museum. I stedet for at udvaske forskellene vil de blive udforsket og bragt i spil til gavn for emnet og ikke mindst brugerne, der gennem de skiftende perspektiver vil se og forstå mediets dynamiske karakter. Det er i mellemrummet mellem web og museum at formidlingen vokser til at være ikke bare klar, men også frugtbar.

Troværdighed er udgangspunktet for al god formidling. web_museums troværdighed bunder i inddragelse af mediets egne ophavskvinder og –mænd. Skiftende bidragsydere vil sikre en konstant kvalitets- og nyhedsværdi og inspirere fagfæller til at bruge web_museum som første valg i indsamling af inspiration. Den almindelige bruger vil være garanteret et højt fagligt niveau i formidlingen, men vil også blive opfordret til selv at bidrage med tanker og ideer. Der vil opstå et vekselspil mellem skaber og bruger, der vil sikre begge parter udvidelse af deres horisonter: alle er skabere og alle er brugere.

(og finalen...)

Efter web_museum vil museet ikke længere kun være x, x, og x men også y, y og y. Og efter webmuseum vil webbet ikke længere være x, x, og x men også y, y og y. Web_museum vil være: z, z og z. (hvis nogen lige kunne løse ligningen?)

0 Comments:

Post a Comment

<< Home