Thursday, August 10, 2006

Langtorsdag

Torsdag var dagen hvor der skulle samles op og konkretiseres. Efter en uge med massivt vidensinput skulle vi gøre forsøget på at få de fem gyldne ideer gjort klar til fredagens styregruppemøde.
Dagen var præget af en altoverskyggende mangel på energi, men det lykkedes alligevel at vride lidt ud af de ellers drænede hjerner i form af en udredning af web- og museumsbegreberne. At par noter:

Museum:
- historie
- artefaktet
- det eksemplariske
- fælles oplevelse
- fysisk (kropsligt)
- originalen
- etableret

Web:
- legeplads
- demokratisk
- brugerbidrag
- ucensureret
- information
- underholdning
- globalt
- kopien
- nyheder


Vi kom lidt i gear da Caroline fra hedengangne Space Invaders kom på besøg og fortalte sin historie. Det gamle Space Invaders- materiale skal fungere som case i vores udvikling af rammerne for webmuseet og lidt indsigt i historien var derfor relevant. Hvad var mest relevant var imidlertid den sprudlende entusiasme hvormed Caroline kunne fortælle om det gamle hjertebarn - den savnede vi i gruppen...

Efter Caroline kom Mette Colding på scenen. Mette har skrevet speciale om arkivering af det temmelig kaotiske materiale efterladt da SI lukkede ned.

Konklusioner på Mettes oplæg:
- Vi må huske at SI kun er vores case. Langt størstedelen af materialet er ikke eksemplarisk for hvad webmuseet mestendels vil indeholde: webdesign.
- Vi må forsøge at grave nogle af SI’s elevhjemmesider frem. Enten fra papkasserne eller de gamle elevers skuffer.

Sidste, men vigtigste begivenhed torsdag var en revurdering af gruppen og vores roller. Vi gik i messen, drak en øl, fandt ud af at folk havde liv udenfor Workz og gennemgik så vores roller i gruppen. Nye titler og ansvarsområder er:

Head of Progress: Karina
Mødeleder, holder processen igang, evaluerer den og har resultatet for øje.

Head of Flow: Kristian
HR, ansvarlig for leg og provokation, djævelens advokat.

Head of Implementation: Siggi
Teknisk ansvarlig, IT-ekspert og sjaknørd.

Head of Experience: Stine
Æstetik og design. Ansvarlig for lækkerhed.

Head of Community: Katja
Målgruppe og community, ansvarlig for glitter og stads.

Head of Concept: Martin
Ideernes ve og vel, bindeled mellem idepulje, koncept og vision

...og da vi så havde fået det på plads gik vi med smil på læberne hjem og overlod morgendagen til bekymringerne om fremlæggelsen for styregruppen.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home