web 2.0

Brugeren er i centrum i fremtid/nutidssvisionen web 2.0, der har fænomener som Wikipedia og Flickr som frontløbere. Men hvor er museet i dette begrebsapparat? Skal brugeren til selv at bygge sin udstilling? Skal kurator sendes på pension? Ja og nej. Brugeren er central, men i web_museum skal medie og bruger udfordres. Den største udfordring af webbet er at sende det på museum – at fastholde det ellers så flygtige medie. Et web_museum der ukritisk omfavnede web2.0-ideologien ville ikke være et museum, men et web: Webbet. Og Webbet er opfundet.

Der vil være kanaler for brugerdeltagelse og kommunikation. Chat og forum er oplagte funktioner, men kommunikation mellem bruger og kurator er de vinduer som sikrer udsyn fra museet til webbet og indsigt den anden vej.

Brugeren kan altid komme med forslag til samlingen og brugeren kan altid kommentere og vurdere. Brugerens bevægelser og valg i web_museum vil også have indflydelse på stedet. Udstillede objekter vil skifte placering i forhold til hinanden afhængigt af brugernes adfærd. Nye sammenhænge vil blive synlige for alle. Også for kuratoren for hvem funktionaliteten vil få helt ny mening som værktøj til at forstå og aflæse dannelsen og forståelsen af genrer og stilarter på nettet.

Men brugeren har ikke direkte adgang – brugeren kan ikke frit tilføje genstande til udstillingen. I et scenarium hvor brugerne frit kan tilføje sites til web_museums samling bliver billedet let mudret. web_museum ville ikke længere være præsentationen af de repræsentative genstande og web_museum ville ikke længere tage udgangspunkt i webhistorien, men være endnu en linksamling for dagens hotteste steder. Det findes allerede.